Fobi overfor bier og hvepse?

Angsten for bier/hvepse må ikke forveksles med allergi overfor hvepse.

Allergien kan i værste fald, ved et stik udløse et anafylaktisk chok og dette kan udløse både bevidstløshed og i værste fald dødsfald.

Men selve fobien overfor bier/hvepse kan være udløst af en meget simpel årsag!

Lone, den lille pige, som nu var blevet voksen, havde alle dage været voldsom angst for at blive stukket af en bi. Så voldsom var angsten, at Lone ikke ønskede at sidde udenfor og spise og hvis en bi havde forvildet sig indenfor, helmede Lone ikke, før en eller anden og ofte hendes kæreste var blevet sendt på jagt efter det lille dyr. Det var så voldsomt, at det unge par ikke kunne spise i stuen, eller i det hele taget opholde sig i rummet, hvis Lone vidste, at der var en bi/hveps, der havde forvildet sig ind og så skjulte sig omme bag en potteplante i vinduet!!!!!!!!

Efter en kontakt til mig i min klinik, tjekkede vi, om, og givet fald hvad, der var sket i Lone`s barndom med hensyn til Bier/hvepse.

Efter en lille snak, testede vi Lone, og kroppen fortalte med det samme, at Lone i børnehaven havde leget udenfor og havde stukket sin arm ind i en hæk for at lede efter et eller andet (sikkert en bold), og der havde der så været en hvepserede, og Lone blev stukket på armen. På daværende tidspunkt var Lone ca. 5 år gammel og siden da havde angsten for bier/hvepse siddet i hende!

Efter en enkelt behandling var angsten væk! Lone bliver da aldrig glad for bier (hvem mon der er det?) men hun kan sidde ude og spise og er ikke ved at “dø af skræk”, hvis der kommer en bi ind i huset!

Fobi for katte?

Fobier overfor eksempelvis katte, kan, såvel som allergi kan skyldes rigtig mange ting.

En del mennesker, der ikke kan lide katte/ er angste for katte, eller har allergi overfor dem, bryder sig ofte ikke om nærhed! Bare det at andre mennesker står for tæt på, føles næsten som et overgreb! For de mennesker, der ikke har en fobi overfor katte, eller har allergi overfor dem, føles dette jo helt uforståeligt, men for personen, det drejer sig om, kan det virke ret voldsomt. Selve det, at katten smyger sig om benet på personen med fobi, kan udløse rigtig mange forskellige reaktioner, lige fra allergisymptomer til direkte angst for hvad katten kan ske at gøre!

Når man som alternativ behandler skal ind og behandle dette, ser man på flere forskellige faktorer; er der sket noget med katte tidligere i personens liv? Det kan ske at ligge helt tilbage, hvor personen lå i barnevogn! For et lille bitte barn i barnevogn – eller for den sags skyld liggende på gulvet på et tæppe – kan en sådan kat synes MEGA stor og barnets hjerne reagerer ved at tænke, at dette er et uhyre, et kæmpe stort dyr, der er farligt! Dette sidder i barnets hjerne og kan dukke frem som nervøsitet, angst allergi, ja ligefrem en fobi senere i livet!

Der kan også være andre årsager til kattefobi; f.eks hvis der er sket et eller andet voldsomt personens liv senere, endda helt frem i voksenlivet. Hvis der samtidig har været en kat involveret i den voldsomme begivenhed, kan bare det at være i nærheden af katte udløse en reaktion, der udarter sig som angst/fobi overfor katte.

Der kan være sket mange ting; Det er måske en elsket kat, der skulle aflives, dette kan sætte sig til angsten for at blive for glad for en kat, da man jo aligevel vil miste den!
Far og Mor har måske skulle skilles, eller de har haft en dårlig periode i deres ægteskab, og har skændtes meget = angsten for at miste. Hjernen og kroppen er indrettet på den måde, at de husker alt, hvad der sker for den enkelte gennem livet, og her er angsten for at miste enten Far eller Mor er så blevet podet i barnet.

SÅ kan man sige, at “hvad har det med fobi overfor katte at gøre?”
Men hjernen er på denne måde ret “underlig” og samtidig er det en form for beskyttelse, nedarvet fra Urmenneksket. Dette er det man kalder “Den primitive hjerne”, der går ind og beskytter os imod fare.